Praktiske oplysninger mht. adgang med babyer og mindre børn:Alle ikke-renlige børn skal bade med en badeble under en tætsiddende babybadebuks med minimum 3 cm bred elastikkant i livet og om lårene, for bedst muligt at undgå en lækage, hvis uheldet skulle være ude. Vi sælger badebleer og Happy Nappy badebukser (som opfylder kravene om bred elastikkant) i alle størrelser ved receptionen.Vi anbefaler, at de voksne vasker sig grundigt først i bruserummet, mens barnet venter påklædt i en autostol/ klapvogn, idet bade-/og pusleområdet for de mindste er placeret inde i selve bassinområdet (i tribunens gavl-ende). På den måde kan man vente med at afvaske sit barn til kort før bassinadgangen. De voksne kan til gengæld opfatte denne periode som kølig, hvorfor vi anbefaler, at man har et par ekstrahåndklæder om sig eller en badekåbe på, mens man pusler barnet. Et godt stort håndklæde eller en badekåbe til barnet kan bestemt også anbefales, så er det lettere at holde varmenbåde før og efter bassinturen. Man kan parkere sin barnevogn nær indgangen tilomklædningsrummet. Det er smart at medbringe en autostol til at bære de allermindste i.De lidt større børn kan låne en af vores klapvogne (placeret nær omklædningsrummene).Instruktørbrev bør læses inden sæsonstart: https://svoemmeland.dk/InstBrev